Henvendelser til skolen - hvordan og hvornår?

Her kan du henvende dig!
Oure Friskole og Børnehave er en skole, der vægter en god dialog mellem elever, forældre, personale og ledelse højt. 

Det lyder så enkelt, men vi ved alle, at det i hverdagen og i konkrete situationer kan være svært at vide, hvem man skal henvende sig til. Er det nu også OK at henvende sig? Er ens problem eller spørgsmål ”stort nok” osv.

I nedenstående beskrivelse kan du som forældre se, hvem du kan rette henvendelse til i de forskellige situationer, der kan opstå, mens dit barn går på skolen.

Vi giver nogle bud på, hvordan du kan forholde dig i forskellige situationer, og hvem du kan kontakte. Det er ikke en facitliste, men kun en vejledning, og det er altid sådan, at du hellere må henvende dig én gang for meget end én gang for lidt. Henvendelser kan foregå telefonisk eller via Intra.

Vi hører gerne fra dig, hvis du har nogle kommentarer.

Mit barn har faglige problemer
Det er helt legalt og en god ide at ringe til en lærer eller en pædagog, hvis du synes, du har behov for en drøftelse af dit barn. Det er vigtigt, du ikke er beskeden og venter på, at et problem bliver ”stort nok”, før du tager kontakt.

Har du gentagne gange kontaktet en lærer, og synes du ikke, det hjælper på jeres problemer, så tag kontakt til skolens ledelse, der måske kan bidrage til en løsning. Du vil aldrig opleve, at skolens ledelse går uden om en lærer, men skolens ledelse kan måske være den ekstra samarbejdspartner, der skal til for at løse op for en situation.

”Faglige problemer” kan være mange ting. Dit barn kan være skoletræt, generelt fungere dårligt, bruge meget lang tid på lektielæsning, føle sig utryg i skolen, eller du synes noget ikke er helt, som det burde være. Kontakt barnets lærer så hurtigt som muligt, så problemerne ikke vokser sig for store, før en hjælpende hånd sættes ind.

Mit barn har problemer med kammeraterne
Det er legalt at ringe til andre forældre om problemer mellem børnene, og der skulle gerne mellem forældrene være et tillidsforhold, som kan medvirke til at gøre det lettere at ringe til hinanden. MEN – det er altid nemmere at ringe om noget positivt end noget negativt. Så tag godt imod andre forældre ringer.

Har du forsøgt at kontakte forældrene til de børn, som dit barn har problemer med, og kontakten ikke har afhjulpet problemerne, så kontakt klasselæreren.

Ved nogle problemer kan der – uden at du måske ved det – være andre børn, der har de samme problemer. Du kan derfor også tage kontakt til en klasserepræsentant og høre, om I kan tage en generel drøftelse, f.eks. på et ekstra forældremøde.

Jeg har problemer med en lærer / pædagog
Er du – eller dit barn – og en lærer/pædagog gået lidt skævt af hinanden, og du ikke synes, det har hjulpet at gå til vedkommende, så tag kontakt til ledelsen. Det betyder ikke, at du får det igennem, du måske gerne vil, men det betyder, at du kan få nogle friske øjne til at se på problemerne. Det værste, du kan gøre, er at lade stå til eller kun at tale om det blandt forældre, så der måske opstår utryghed blandt mange forældre og efterfølgende rygter, der kan gøre det vanskeligere at løse problemerne.

Hvornår kan jeg bruge forældrene i skolebestyrelsen?
De forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer vil altid gerne tale med forældrene om små og store ting – MEN: Bestyrelsen leder ikke skolen, og den hverken kan eller vil gå ind i forhold, der hører ind under skolens ledelse. Det har bestyrelsen ganske enkelt ikke kompetence til. Bestyrelsen kan tilbyde at medvirke til at etablere kontakt til skolens ledelse, hvis du synes, du selv har svært ved at tage kontakt, eller vi kan medvirke til at tage forhold op på et generelt plan.

Til gengæld kan du bruge skolebestyrelsens forældrevalgte medlemmer til alt, hvad der ikke er direkte ledelse som f.eks. holdninger og principper. Gennem principper og holdningsdiskussioner kan vi påvirke den måde, som skolen ledes og drives på generelt, og hvor der ikke er tale om konkrete sager. Har du ønsker eller forslag til generelle forhold, du synes, vi burde tage op i skolebestyrelsen, så er vi kun en opringning eller en e-mail fra dig.

Generelt
Hvis du finder, at nogle forhold er utilfredsstillende, kan du kontakte skolens ledelse. Måske er de forhold, du er utilfreds med, netop ikke blevet løst, fordi ledelsen ikke kender til dem.

Det kan også være, at du gerne vil give meddelelse til skolens ledelse om nogle forhold, som er meget tilfredsstillende, for at styrke skolens positive fremgang.

Lærerne og pædagogerne
Skolens personale har naturligvis lige så stor pligt til at henvende sig til jer, hvis de bliver opmærksomme på problemer med børnene – det være sig faglige problemer, problemer med andre voksne, med kammerater osv.

 

Husk:
Samtale fremmer forståelsen

  • På Oure Friskole ønsker vi at børnene bliver til hele og dannede mennesker, der er klar til at tage de udfordringer som livet nu en gang byder os mennesker. Vi ønsker at skabe en tryg tilværelse for børnene i deres skolegang og derfor kan man også forvente af os, at vi eksempelvis vil tage det meget alvorligt, hvis enkelte børn bliver mobbe, derfor er det vigtigt at man som forældre deler sin viden med lærerne, hvis de hører noget om mobning. Det ligger grundlæggende i skolens "gener", at vi her på stedet behandler hinanden ordentligt, derfor er det meget sjældent vi oplever dette.

    For at blive "klar til livet" er det i vores øjne en misforstået opfattelse, at vi skal overbeskytte vores børn og at vi fjerner alle forhindringer på deres vej. Det eneste resultat det giver er Curlingbørn, der ikke kan klare livets små og store udfordringer.

    Vi forsøger at indrette skolen til det enkelte barn, men også så barnet kan se sig selv og forstår sig selv som en vigtig del af et fællesskab. Vi mener derfor, at det vigtigt at børnene får den "nødvendige modstand" i rette doser og at de også...Se mere »

    Mange skoler laver undervisning der primært tilgodeser piger, der i højere grad er i stand til at sætte sig stille og roligt på deres stol og lave det de bliver bedt om - piger er på mange måder bedre indrettede til "at studere" end mange drenge er. Derfor er det ofte i puberteten at drenge løber ind i problemer, hvor de faglige krav pludselig bliver noget skarpere og hvor en skolens evne til at rumme drengen der har brug for at få lidt mere "krop" på undervisningen, let kommer til kort! Selv banale pubertetsudfordringer kan virke urummelige på sådanne skoler.

    Vi ønsker at gøre op med dette og vi arbejder intenst på at skabe en skole, hvor også drenge, der har brug for andre metoder og anden pædagogik, kan have en oplevelse af, at de får et godt fagligt og socialt udbytte ved at være på skolen og at de møder autentiske voksne, der VIL dem og og kan rumme dem. Vi tror på at vi på den måde giver drengene og dermed alle andre børn en bedre skolegang, hvor de bedre kan udnytte deres potentialer.

  • Mathilde i 5. Klasse, siger selv:

    Vi driller ikke hinanden
    Vi kender navnene på alle skolens elever
    Vi kender lærerne godt
    Vi får hurtigt venner
    Det er hyggeligt at gå på skolen, når vi ikke er så mange
    Der er god tid i timerne, hvis vi skal fortælle hinanden noget
    Lærerne er rigtigt hyggelige og går rundt og driller os for sjov
    Emneugerne er sjove og kreative
    Hyggelige frikvarter

  • En kort og overskuelig gennemgang af Grundtvigs pædagogiske tanker endda oversat til nutidsdansk og lige til at bruge i en travl hverdag.

    1. Skolens undervisning skal være livsoplysning
    Det betyder, at undervisningen skal sigte på elevernes liv her og nu - og ikke på et fremtidigt erhverv eller en fremtidig uddannelse. det er hele hensigten, at eleverne gennem undervisningen bliver klogere på, hvad der er meningen med deres liv. Gennem oplysning (for den enekelte og for generationerne) skal gåden om menneskelivet ganske langsomt klares (dvs. opklares), mente Grundtvig

    Nutidigt sprog: Skolens fokus skal først og fremmest være på elevernes liv her og nu - og derefter på deres fremtid.

    2. Skolens undervisning skal sigte på det hele menneske
    På Grundtvigs tid var undervisningen i skolen præget af den kateketiske metode, dvs. den metode, hvor børnene lærte bestemte svar udenad, som skulle gingives ordret, når læreren spurgte. Denne metode i børneskolen - og i øvrigt også den pensum- og eksamensrettede undervisning, som foregik i latinskolen (gymnasiet) og den lærde skole (universitetet) - tilgodeså kun forstanden. I modsætning hertil ville Grundtvig have en skole, som vægtede fantasien og følelserne, så de kunne holde forstanden på plads. Og skolen som skulle vægte såvel kroppen som ånden - dvs. en lige vægtning af håndens og åndens arbejde.

    Nutidigt sprog: Skolens undervisning skal vægte den sanselige, følelsesmæssige og den rationelle tilgang til livet ligevægtigt.

    3. Skolens undervisning skal vægte det levende ord
    Det betyder bogstaveligt, at samtalen på modersmålet skal have størst plads. Dengang som nu var bogen det vigtigste middel i undervisningen. Grundtvig ville erstatte bogen med det talte ord og med erfaringen. Kun det erfarede kan blive til sand lærdom. "Livet kommer før oplysningen", mente han.

    Nutidigt sprog: Undervisningens metode skal prioritere fortælling, dialog og det talte ord.

    4. Skolens undervisning skal være historisk-poetisk
    I sin korte udlægning betyder det, at undervisningen skal give eleven kendskab til den historie, som han eller hun har fælles med andre (det historiske) og animere eleven til at finde ind til sine drømme og forhåbninger om livet (det poetiske). Det kan ikke mindst myterne og poesien hjælpe til med. Den historisk/poetiske dimension giver eleven forståelse for, hvordan hun eller han er en del af fællesskabet og kun kan blive sig selv gennem det.

    Nutidigt sprog: Skolen skal give eleverne forståelse for, at alle mennesker og tanker, ting og handlinger i livet her og nu indgår i en sammenhæng spændt ud mellem en fortidsfortolkning og en fremtidsforestilliing.

    5. Skole skal være en levende vekselvirkning
    Måske det mest centrale pædagogiske begreb hos Grundtvig. Den levende vekselvirkning skal bla. give sig udtryk i samværet mellem lærer og elev, og mellem eleverne indbyrdes. Lærer og elev skal lære af hinanden. De er ligeværdige, når det drejer sig om at blive klog på livet.

    Nutidigt sprog: Skole skal hvile på forestillingen om og give forståelse for alle mennesker ligeværd.

    6. Skolen skal oplyse og oplive
    Skolen skal selvfølgelig oplyse, dvs. give kundskaber og færdigheder, men den skal gøre det så eleverne samtidig oplives. For Grundtvig betyder det, at eleverne får glæde ved at leve livet, som det er nu, for derigennem at få mod til at forandre det, der skal forandres.

    Nutidigt sprog: Skolen skal give eleverne mod på og lyst til at få viden og færdigheder.

    7. Skolen skal skabe fællesskab af individer
    Hele Grundtvigs oplysningsprojekt havde til formål at "gøre almuen til et folk". Det betyder at give det enkelte menneske selvindsigt, selvtillid og livsmod, men samtidig give det en forståelse for, at kun i fællesskab med andre kan denne selvindsigt og selvtillid og livsmodet opnås. Det er som del af et fællesskab, af et folk, at mennesket opnår identitet, mente Grundtvig, og han talte derfor om folkelige fællesskaber. Det er fællesskaber, som både etableres i store, f.eks. nationale sammenhænge og i små lokale sammenhænge. Skolen skal være et eksempel på og vægte sådanne folkelige fællesskaber.

    Nutidigt sprog: Skolen skal gennem sit eget eksempel give eleverne mod på og lyst til fællesskab og demokrati i alle sammenhænge.

    Kilde: www.grundtvig.dk og Dansk Friskoleforening.

  • Her kan du henvende dig!
    Oure Friskole og Børnehave er en skole, der vægter en god dialog mellem elever, forældre, personale og ledelse højt. 

    Det lyder så enkelt, men vi ved alle, at det i hverdagen og i konkrete situationer kan være svært at vide, hvem man skal henvende sig til. Er det nu også OK at henvende sig? Er ens problem eller spørgsmål ”stort nok” osv.

    I nedenstående beskrivelse kan du som forældre se, hvem du kan rette henvendelse til i de forskellige situationer, der kan opstå, mens dit barn går på skolen.

    Vi giver nogle bud på, hvordan du kan forholde dig i forskellige situationer, og hvem du kan kontakte. Det er ikke en facitliste, men kun en vejledning, og det er altid sådan, at du hellere må henvende dig én gang for meget end én gang for lidt. Henvendelser kan foregå telefonisk eller via Intra.

    Vi hører gerne fra dig, hvis du har nogle kommentarer.

    Mit barn har faglige problemer
    Det er helt legalt og en god ide at ringe til en lærer eller en pædagog, hvis du synes, du har behov for en drøftelse af dit barn. Det er vigtigt, du ikke er beskeden og venter på, at et problem bliver ”stort nok”, før du tager kontakt.

    Har du gentagne gange kontaktet en lærer, og synes du ikke, det hjælper på jeres problemer, så tag kontakt til skolens ledelse, der måske kan bidrage til en løsning. Du vil aldrig opleve, at skolens ledelse går uden om en lærer, men skolens ledelse kan måske være den ekstra samarbejdspartner, der skal til for at løse op for en situation.

    ”Faglige problemer” kan være mange ting. Dit barn kan være skoletræt, generelt fungere dårligt, bruge meget lang tid på lektielæsning, føle sig utryg i skolen, eller du synes noget ikke er helt, som det burde være. Kontakt barnets lærer så hurtigt som muligt, så problemerne ikke vokser sig for store, før en hjælpende hånd sættes ind.

    Mit barn har problemer med kammeraterne
    Det er legalt at ringe til andre forældre om problemer mellem børnene, og der skulle gerne mellem forældrene være et tillidsforhold, som kan medvirke til at gøre det lettere at ringe til hinanden. MEN – det er altid nemmere at ringe om noget positivt end noget negativt. Så tag godt imod andre forældre ringer.

    Har du forsøgt at kontakte forældrene til de børn, som dit barn har problemer med, og kontakten ikke har afhjulpet problemerne, så kontakt klasselæreren.

    Ved nogle problemer kan der – uden at du måske ved det – være andre børn, der har de samme problemer. Du kan derfor også tage kontakt til en klasserepræsentant og høre, om I kan tage en generel drøftelse, f.eks. på et ekstra forældremøde.

    Jeg har problemer med en lærer / pædagog
    Er du – eller dit barn – og en lærer/pædagog gået lidt skævt af hinanden, og du ikke synes, det har hjulpet at gå til vedkommende, så tag kontakt til ledelsen. Det betyder ikke, at du får det igennem, du måske gerne vil, men det betyder, at du kan få nogle friske øjne til at se på problemerne. Det værste, du kan gøre, er at lade stå til eller kun at tale om det blandt forældre, så der måske opstår utryghed blandt mange forældre og efterfølgende rygter, der kan gøre det vanskeligere at løse problemerne.

    Hvornår kan jeg bruge forældrene i skolebestyrelsen?
    De forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer vil altid gerne tale med forældrene om små og store ting – MEN: Bestyrelsen leder ikke skolen, og den hverken kan eller vil gå ind i forhold, der hører ind under skolens ledelse. Det har bestyrelsen ganske enkelt ikke kompetence til. Bestyrelsen kan tilbyde at medvirke til at etablere kontakt til skolens ledelse, hvis du synes, du selv har svært ved at tage kontakt, eller vi kan medvirke til at tage forhold op på et generelt plan.

    Til gengæld kan du bruge skolebestyrelsens forældrevalgte medlemmer til alt, hvad der ikke er direkte ledelse som f.eks. holdninger og principper. Gennem principper og holdningsdiskussioner kan vi påvirke den måde, som skolen ledes og drives på generelt, og hvor der ikke er tale om konkrete sager. Har du ønsker eller forslag til generelle forhold, du synes, vi burde tage op i skolebestyrelsen, så er vi kun en opringning eller en e-mail fra dig.

    Generelt
    Hvis du finder, at nogle forhold er utilfredsstillende, kan du kontakte skolens ledelse. Måske er de forhold, du er utilfreds med, netop ikke blevet løst, fordi ledelsen ikke kender til dem.

    Det kan også være, at du gerne vil give meddelelse til skolens ledelse om nogle forhold, som er meget tilfredsstillende, for at styrke skolens positive fremgang.

    Lærerne og pædagogerne
    Skolens personale har naturligvis lige så stor pligt til at henvende sig til jer, hvis de bliver opmærksomme på problemer med børnene – det være sig faglige problemer, problemer med andre voksne, med kammerater osv.

     

    Husk:
    Samtale fremmer forståelsen

  • Inklusion på Oure Friskole og børnehave

    Inklusionstanken for personalet på Oure Friskole og Børnehave er at se muligheder i stedet for begrænsninger.

    Vores menneskesyn er, at alle har ret til at blive set, hørt, forstået og inkluderet. Vi har derfor en forpligtigelse til at have fokus på hvert enkelt barns udvikling personligt, fagligt og socialt. Vi mener at inklusion ikke kun er et begreb for udsatte børn, unge og familier. Vi oplever det som et alment pædagogisk mål og redskab som omhandler ALLE børn på skolen og i børnehaven!

    Vores pædagogiske mål er ikke at barnet skal ”normaliseres”, vores pædagogiske mål er at hvert enkelt barn anerkendes som dén unikke person barnet er, at det har ret til at deltage på lige vilkår som alle andre, at hvert barn styrkes socialt og fagligt, og at børnene har forskellige måder at tillære sig viden og kompetencer på. Vi skaber derfor rum for den aktive deltagelse hos børnene gennem udfordring og anerkendelse, som fører til læring og udvikling.

    Vi er bevidste om vores ansvar som lærere og som pædagoger og at vi er underlagt omsorgspligten i Servicelovens § 1 og dagtilbudslovens §§ 1 & 7, samt inklusionsloven.

    Vi er aktivt bevidste om, at forebygge eksklusion og negativ social arv, og vi insisterer på, at vi med forældrene i skolen og børnehaven har et godt, ærligt og tillidsfuldt samarbejde omkring deres børn. Dette insistere vi på, da vi for det første oplever at hvert barns trivsel og opvækst styrkes via dette samarbejde, og for det andet oplever vi, at for at forebygge eksklusion og skabe rum for inklusion er det positivt at familien involveres og eventuelt får nødvendig hjælp.

    Vores måde at arbejde med inklusion er ved, at vi målrettet, nærværende og  direkte strategisk rettet til det enkelte barn, udarbejder en handleplan i samarbejde med forældre, PPR, eller andre samarbejdspartere. Vi  arbejder  altid med en tidsplan for arbejdet, med aftalt evalueringsdato mellem involverede partnere. (Vores erfaring fortæller os, at en indsats oftest viser sin effekt efter en tidsramme på 1 måned).

    Vi former aktiviteter/undervisning efter de børn vi har og det betyder også at vi indtænker den fysiske organisering, det sociale og det faglige i betingelserne for inklusion.

    Vi kan se at inklusion lykkes, når ALLE elever:
    * er til stede og deltager aktivt i den almene undervisning eller aktivitet
    * betyder noget for klassens fællesskab
    * har udbytte af læringen.

    Inklusionsloven og det økonomiske
    Den nye inklusionslov betyder, at vi som skole ikke længere skal søge støtte på vores elever, med mindre de har et støttebehov på mere end 12 lektioner om ugen. Alle andre har vi fået en portion penge til at vi selv skal administrere og dvs. at vi kan ”flytte rundt” med lektioner efter behov, da behovet kan variere i løbet af et skoleår, ligesom vi selv kan vurdere hvilke foranstaltninger der skal til, fx holddannelse, eneundervisning, kurser m.m.

    Hvis et barn løber ind i udfordringer, og har et særligt behov for støtte i en periode, så har vi midlerne til det, det ligger implicit i inklusionstilskuddet og bliver dermed ikke taget af skolens almindelige drift, eller taget fra almindelig undervisning. Tilskuddet vi får nu er baseret på gennemsnittet af de sidste 3 års støtte og forbrug til specialundervisning og socialpædagogisk støtte her på skolen. Inklusionsloven der trådte i kraft fra august 2013 er gældende i 2 år. Dvs. fra august 2015, vil folketinget skulle have taget stilling til en ny lovgivning, der forhåbentlig rækker lidt længere ud i fremtiden.

    Så når vi yder ekstra støtte til et barn i kortere eller længere perioder, er der blot tale om en omrokering af timer eller det bliver taget fra en pulje der ligger og venter. Hvis det har mere permanent karakter skal vi dog have PPR’s opbakning til at søge de nødvendige midler hos Kvalitets- og Servicestyrelsen, dette er dog en mere tidskrævende proces.

    Samarbejde med PPR
    Skolen har et godt samarbejde med PPR i Svendborg og vi vil gerne forsøge at illustrere samarbejdet og normal procedure, når der er en udfordring af den ene eller anden karakter med et barn.

    PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) er den instans som vi har det tætteste samarbejde med. Som skole og børnehave er vi underlagt skærpet underretningspligt, da vi som skole har en særlig forpligtelse til at varetage barnets tarv – dette kan man læse mere om i Serviceloven. For at det kan lade sig gøre er der en række ”spilleregler” vi som skole skal overholde og som er med til dels at udelukke fejlfortolkninger eller ”fejldiagnoser” og dels at man får iværksat de rette tiltag afhængig af barnets udfordring.

    Et af de krav PPR stiller over for os som skole og børnehave er, at vi kan dokumentere, at vi som professionel virkende skole og pasningstilbud, har forsøgt os med de mest alment kendte pædagogiske tiltag, for at få afdækket hvad der virker og hvad der ikke virker, afhængig af udfordringen.

    Dette starter typisk ved at en lærer/pædagog har en bekymring eller udfordring med et barn og herefter udspiller der sig typisk følgende forløb som vi har beskrevet i en forenklet udgave:

    •    En bekymring bliver rejst og bekymringen vendes typisk med den inklusionsansvarlige, der kommer med en række gode råd eller tiltag som læreren/pædagogen kan afprøve, hvorefter lærer/pædagog udarbejder handleplan eller elevplan for barnet, med en række fokusområder.

    •    Under den aftalte periode på alt lige fra 14 dage til en måneds observation, måske mere og logbogsføring, vurderes det fx på et teammøde eller i samråd med leder eller inklusionsansvarlig, om udfordringen har en karakter der kræver, at det bliver taget op på et KIM møde (Konsultativt Internt Møde), hvor en lærer eller pædagog kan præsentere bekymringen eller udfordringen over for PPR der typisk er repræsenteret ved skolepsykolog, talepædagog og læsekonsulent.

    •    Dette møde skal blot fortolkes som en sparring med nogle fagpersoner med anden uddannelse, hvor læreren og pædagogen modtager hjælp og råd til håndteringen af barnet. Læreren/pædagogen skal altid sikre sig forældrenes godkendelse, hvis ikke kan læreren/pædagogen bringe det op som et anonymt barn.

    •    Virker tiltagene ikke vil barnet bringes op på endnu et KIM møde og herefter kan der indkaldes til et dialogmøde med forældre, og hvis der er andre forhold der gør sig gældende, kan der indkaldes til et Tværfagligt møde, hvor også en Socialrådgiver og Sundhedsplejerske kan være til stede. Dette for at sikre at hele spektret af muligheder og løsninger bliver kortlagt. Forældre er typisk med på sådan et møde.

    •    Herefter tages der beslutning om eventuelle yderligere tiltag, eventuelt om der skal laves en Indstilling eller hvad der skal ske.

    •    En Indstilling er det tiltag skolen er forpligtet til at foretage, hvis vi vurderer at her er noget vi ikke umiddelbart kan magte eller at bekymringen er så stor at vi har brug for mere målrettet eksperthjælp og at andre professionelle skal ind over. Det kan være henvisning til OUH, indstilling til andet socialt- eller specialpædagogiske tiltag eller andet skoletilbud og meget mere. Vi tilstræber altid at en indstilling er i samarbejde med forældrene.

    •    For at nå til det punkt, hvor vi kan være nødsaget til at sige, at vi IKKE magter en specifik opgave, skal vi som skole være helt sikre på, at alle muligheder er udtømte, og at vi har fået afprøvet om de pædagogiske eller andre tiltag ikke har haft nogen effekt. Dermed kan der i samråd med PPR vurderes om der skal et andet skoletilbud til, for at hjælpe barnet eller om andre tiltag skal iværksættes. Der er dog lang ventetid på andre specialpædagogiske skoler i kommunen.

    •    Inklusionsloven har stor betydning for, at vi som skole/børnehave har skærpede krav til at iværksætte ovenstående tiltag for at vi kan få inklusionsmidler. 

    •    Når der er udfordringer med et barn skal man huske på, at der ikke findes en ”manual” hvor man lige kan slå op på side 11 og finde en løsning. Det kræver uddannelse (lærer eller pædagog) og ikke mindst erfaring og det kræver også specialviden (inklusionsansvarlig). Dette er et af kravene i den nye inklusionslov, som vi som skole og dagpasningstilbud skal leve op til. 

    •    Der findes ikke nogen akut udrykningsindsats fra kommunens side, andet end at en skolepsykolog kan komme og observere barnet, eller vi kan få yderligere konsultativ hjælp.

    •    Hvis problemet i højere grad har sit afsæt i hjemmet, så vil det på et KIM møde vurderes at familieafdelingen skal involveres. Hvis vi som skole vurderer at der er stor bekymring i forhold til barnets tarv i hjemmet, så er skolen forpligtet til at reagere med en indstilling til kommunen. Også uden forældrenes godkendelse.

    •    Men alle udfordringer omkring et barn løses bedst i et tæt samarbejde med skole, hjem og PPR. 

  • Det er lovbefalet, at vi skal være opmærksomme på elevernes psykiske og fysiske undervisningsmiljø. ”Mobningsplanen” er en måde at afhjælpe problemer i det sociale samspil og forbedre den enkelte elevs hverdag.

    Årlige elevsamtaler, klasse-samtaler, fællesmøder og især det trygge forhold lærer og elev imellem er andre måder, som giver eleverne en tryg og glad hverdag på skolen. I forholdet mellem den enkelte lærer og eleven, har eleven fx mulighed for at fortælle sundedsplejersken om eventuelle problemer. Skolens lærere og pædagoger tilstræber også at være opmærksomme på hver enkelt elev og holde hinanden orienterede om ting, der kræver ekstra opmærksomhed.

    Det fysiske undervisningsmiljø tilgodeses ved at elevernes ønsker tages alvorligt. Det kan være dårlige lysforhold, træk eller forkerte skolemøbler. Der er lagt handlings-planer for forbedringer, og justeringer foretages jævnligt efter samtaler med eleverne.

    MOBNING

    Vi siger at en elev bliver mobbet, når en anden elev eller flere elever:
    Siger grimme og ubehagelige ting til en anden pige eller dreng, gør nar eller bruger sårende øgenavne
    Helt overser én, eller med vilje prøver at lukke én ude fra kammeraterne
    Slår, sparker, river i håret, skubber eller lukker ham eller hende inde
    Fortæller løgne eller spreder falske rygter om én eller sender ubehagelige sedler, e-mails på Facebook og prøver at få de andre til ikke at kunne lide en anden pige eller dreng
    Og den slags ting...
    Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt at forsvare sig for den, der bliver udsat for det.
    Mobning er kendetegnet ved et ulige magtforhold som misbruges.
    Hvis en elev bliver drillet gentagne gange på en ubehagelig, sårende eller ondsindet måde, er det også mobning.

     

    Men det er ikke mobning, når nogen bliver drillet på en sød og venskabelig måde. Det er heller ikke mobning, når to omtrent lige stærke elever (fysisk eller psykisk) slås eller ”kører” på hinanden.

    Mobning er altså en negativ, ubehagelig adfærd, som forekommer gentagne gange i et forhold der er præget af ubalance i magt og i styrke.
    Mobning kan nok desværre ikke helt undgås, heller ikke på Oure Friskole, men alle tiltag viser, at mobning kan begrænses ganske væsentligt.

    Vi skal som altid og også på dette område arbejde professionelt og ansvarligt i vores dagligdag på skolen, men skolen rummer også andre, der kan inddrages: forældre, sundhedsplejerske og skolepsykolog. Alle er vi et vigtigt led i det samlede spil.

    Vort mål er at fjerne eller reducere eksisterende mobningsproblemer i skolemiljøet. Dette gælder såvel den direkte og den indirekte mobning. Endvidere er det vores hensigt at skabe og fordre gode kammeratskabsrelationer med tryghed og øget selvtillid for den enkelte, således at mobning undgås.

    Vi mener i personalegruppen, at det er vigtigt, at der har været nogle grundige, forudgående diskussioner i klasserne, således at eleverne føler en forståelse for og dermed et medansvar for, at aftaler og andre tiltag vil blive fulgt. Klassen kan også blive enige om konsekvenser, der dog aldrig må have karakter af straf og skal være nemme at administrere.

    PROCEDURE NÅR DER MOBBES, DRILLES M.V.

    Trin 1
    Når problemet kan klares på stedet af den tilstedeværende voksne.

    Når et barn henvender sig til en voksen på skolen angående mobning, skal den voksne lytte og spørge.

    Den voksne skønner – ligesom en forældre ville gøre det i en konflikt mellem to søskende – hvor alvorligt, der skal tages fat på sagen.

    Oftest klares sagen ved, at den voksne, f.eks. dagens lærer, griber ind og konfronterer parterne med hinanden. Parterne får hver især ro til at fremlægge synspunkter over for hinanden, og sammen enes man om en løsning.

    Hvis den voksne skønner, at der skal tages alvorligere fat, f.eks. i gentagelsestilfælde, henvender denne sig til klasselæreren.

    Trin 2
    Klasselæreren inddrages.
    Klasselæren skønner, hvordan der skal tages fat. Typisk vil hun afklare:
    Hvad er sket?
    Hvem er indblandet?
    Hvad er gået forud for dette?
    Skal forældrene involveres?
    Skal skolens ledelse involveres?
    Oftest klares tingene i klassen gennem samtaler og aftaler med børnene, men læreren må være indstillet på, at der også skal bruges tid efterfølgende.

    Alle lærere, der har klassen, orienteres eller inddrages når klasselæreren skønner, at det er relevant.

    Trin 3
    Forældrene inddrages.
    Skønner klasselæreren, at forældrene skal inddrages, gør hun det. Der ringes ikke hvér gang, den mindste ting er sket, men fra skolens side bestræber vi os på at tage kontakt i nødvendigt omfang.

    Klasselæreren beslutter – efter samråd med forældrene – om problemet skal tages op på et forældreklassemøde, evt. kun med en gruppe forældre.

    Klasselæreren henvender sig til skolelederen, når hun skønner det er nødvendigt. Det er væsentlig for respekten for den enkelte lærer, at børnene oplever, at ikke alt og ”den mindste forseelse” ender hos skolelederen, som så skal agere ”Bussemand”.

    Trin 4
    Skolens leder inddrages.

    Når skolelederen får en henvendelse om mobning eller drillerier fra en lærer eller en forældre, skal han undersøge sagen hurtigst muligt. Han taler med de involverede parter og forsøger at nå frem til en løsning med dem.

    I de tilfælde, hvor det mobbede barns adfærd støder mod de spilleregler, der er i elevgruppen, kan skolelederen og klasselæreren foranstalte samtaler med barnet til afklaring af, hvor det egentlig går galt. Psykologen kan her komme ind i billedet.

  • Oure Friskole
    Oure Friskole opstod på grund af en splittelse i kredsen omkring Vejstrup Friskole. Efter den legendariske friskolelærer Rasmus Hansens død i 1883, opstod der uenighed om den nye lærer, Sigvard Hansens kvalifikationer, idet nogle forældre ikke ville have en ”seminarist” som lærer. En del hjem sluttede sig til den nærliggende Øster Åby Friskole, som var startet i 1878, medens resten sluttede op omkring Sigvard Hansen og startede en friskole i beskedne lokaler, lejet i Oure Brugsforenings ejendom (nu Tanghavevel 8). 

    Børnetallet var fra begyndelsen 23, men da det i 1891 var steget til 50, besluttedes det at bygge en ny friskole på modsatte side af vejen (Tanghavevej 5). Sigvard Hansen og hans kone Anne fortsatte arbejdet indtil Sigvard Hansens død i 1907. Herefter fulgte en vanskelig periode for skolen med lærere, som ikke rigtig faldt til. Først Kathrine Stenhøj og dernæst Knudsen Elkjær. Sidstnævnte var så upopulær, at man enedes om at betale ham 600 kr. for at rejse (det svarede til et helt års løn). 

    Den 1. november 1907 begyndte Christen Jensen Elkjær – født 1874 på gården ”Elkjær” ved Billund, sin lærergerning. Han var ikke læreruddannet, men havde efter højskoleophold i såvel Askov som Ryslinge virket som friskolelærer i Vestjylland i 5 år. Året efter blev han gift med Marie, som stammede fra Kerteminde, og de kom til at præge friskolen i næsten 40 år.

    Elevtallet voksede stødt, og i 1919 blev den nuværende skolebygning opført, medens den gamle vedblev med at være lærerbolig indtil 1926, hvor en ny blev bygget i forbindelse med skolebygningen.

    At være friskolelærer dengang betød en lille løn for et stort arbejde, så for at supplere lønnen arbejdede lærer Elkjær desuden som regnskabsfører ved Vejstrup Pigehjem, kirkesanger og aftenskolelærer. Han havde også timer på Vejstrup Højskole, dog for det meste ulønnet, og da han også var i menighedsrådet for Vejstrup Valgmenighed, var der nok at se til.

     I 1945 gik han på pension. Han døde i 1951 og blev begravet i Vejstrup Valgmenighedskirke.

    Ledetråden i hans liv og arbejde var troen på Gud, hvilket klart kommer til udtryk i en artikel i Vejstrupbogen 1946: 

    ”Man vil gøre så meget for ungdommen, men det meste er ikke på det åndelige område.

    Lær dem at livet er det første og kundskaberne det næste. Lær dem at bøje knæ for alt det, som Gud har givet os, så de må opleve Guds kærlighed. Lad dem møde kristenlivet, så de oplever dette som en virkelighed. Det er ikke forstanden, som er det største, men troen på ordet.” 

    Marie og Hans Larsen blev skolens næste lærerpar. De var nyuddannede fra Skårup Seminarium, under besættelsen, hvilket på flere måder satte sit præg på deres arbejde i friskolen. De indgik en aftale med en tidligere studiekammerat, Niels Langdal Nielsen og hans hustru Helene, som var blevet ansat på en nyoprettet friskole i Damholm i Sydslesvig, om at lave udvekslingsbesøg hos hinanden, så op igennem 1950’erne blev der foretaget mange ture – på cykel, fra Oure til Sydslesvig. 

    Marie og Hans Larsen stoppede i 1959, og som efterfølgere valgte friskolekredsen Kirsten og Gunnar Kjær. I deres tid oplevede skolen en stigende opbakning til sammenkomster for unge såvel som for ældre, hvilket gav skolen pladsproblemer.

    Man enedes om at bygge en kombineret møde- og gymnastiksal, tegnet af arkitekt Johs. Folke Olsen, Svendborg, som var en meget benyttet skole-arkitekt i Gudme Kommune på det tidspunkt.

    Byggesummen blev fuldt ud tegnet hos skolekredsens medlemmer i løbet af 14 dage, og den 28. september 1964 kunne man indvie salen - bygget af samme medlemskreds, ved en storstilet fest. Aftenens højdepunkt var kgl. skuespillerinde Clara Pontoppidans halvanden times underholdning. Hun var så begejstret for aftenens forløb, at hun som betaling blot bad om at få tilsendt et glas fynsk honning. 

    I 1964 overtog Kirsten og Gunnar Kjær ledelsen af Ringe Fri- og Efterskole.

    Fra midten af 1960’erne blev Oure Friskole – som en række andre friskoler, ramt af faldende elevtal, dels på grund af holdningsændringer i samfundet, dels på grund af opførelsen af de nye store centralskoler, som bl.a. kunne tilbyde realeksamen eller 8.-10. skoleår.

    I skolelederens beretning fra 1973 hedder det bl.a.:

    I 1969, da vi kom til skolen, var situationen meget anderledes, end den er i dag. Elevtallet var nedadgående, på vej ned under 20 elever. Der var simpelthen ikke børn nok i den daværende skolekreds til at skolen kunne køre ret mange år mere. Skolekredsen kunne have valgt at lade skolen forblive en skole for den daværende kreds – og altså lukke skolen, når kredsen ikke havde børn nok længere. Man valgte i stedet at forsøge at fortsætte skolen, ved at lukke op, gøre skolen åben, invitere nye og ukendte forældre ind i samarbejdet.

    Allerede i 1973 var elevtallet oppe på over 40, og i de seneste 25 år har tallet ligget et sted mellem 60 og 80.

    Oure Friskole er i dag den eneste friskole i den tidligere Gudme Kommune, og den er stadig en Grundtvig-Koldsk friskole.

    I 1980 startede en gruppe forældre ”Oure Friskoles Venner”, hvis formål det er ”at støtte skolen økonomisk og på anden vis ved løsning af større opgaver efter indstilling fra skolens bestyrelse”.

    Der er foretaget ombygning/tilbygning på skolen i 1986 og 2001.

    De seneste 40 års skoleledere har været følgende:

    Ingrid og Ole Møller 1964-1969

    Lars Skriver 1969-1974

    Dana og Arne Larsen 1974-1994

    Elsebeth Giessing 1994-1995

    Preben Ringgård 1995-2004

    Allan Thomsen 2004-2005

    Elin Boss Hansen 2005- 2011

    Konst. leder René Hansen 2011

    Ole Folke Pedersen 2012 -

  • * Skolen bygger på det Grundtvig/Koldske skolesyn
    * 0. - 9. klasse
    * 105 skønne skoleelever
    * Et gennemsnit på 20 elever i hver klasse
    * 20 - 25 vidunderlige børnehavebørn
    * SFO


    Vi lægger vægt på:

    * Høj faglighed
    * 7 Temauger - kreativ - faglig - teater - oplysning - skoleavis - krop/kost - projekt - skabe et samfund m.m.
    * Årlig udenlandsk lejrskole for udskoling
    * Lejrskole hvert år for indskoling og mellemgruppen
    * Kreativitet
    * Samarbejde
    * Tid til fordybelse
    * Vi har fagligt dygtige og engagerede lærere og pædagoger

  • Oure Friskole tilbyder et sammenhængende grundskoleforløb fra miniklasse til 9. klasse.

    Når forældre vælger at tilmelde deres børn til Oure Friskole kan de forvente, at skolen sammensætter et alsidigt grundskoleforløb, hvor eleverne ved afslutningen efter 9. klasse har nået et fagligt standpunkt, som kan sidestilles med det niveau, der almindeligvis kan opnås i folkeskolen.

    Det overordnede mål for hele skolens pædagogiske linie er, at eleverne gennem undervisningen og de arbejdsformer og samværsformer der benyttes i hverdagen, opnår stor almenviden, udvikler evne til initiativ og handling og mod til at være sig selv.

    Ligeledes vægtes evnen til at indgå i et fællesskab højt.

    For at kunne tilgodese en elevgruppe med forskellige forudsætninger og evner fordeles undervisningen i grundskolen ligeværdigt mellem de 3 områder - det humanistiske, det naturfaglige og det kreative/praktiske.

    Eleverne bør opnå et bredt erfaringsgrundlag, således at de kan vælge uddannelse indenfor det område, hvor deres evner og interesser ligger.

    Grundskoleforløbet kan deles op i 3 dele.

    INDSKOLING: mini til 2. klasse.
    I indskolingen lægges bunden til det faglige skoleforløb, som for alvor træder i karakter fra 3. klasse.

    Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, således at hver elev får mulighed for at føle sig værdsat og udfordret og finder glæde ved at gå i skole.

    Vi prioriterer:

    Fortælletimer med indhold af myter (nordisk og græsk mytologi, gl. testamentlige myter), eventyr, dansk sagnhistorie, således at barnet lærer de danske og menneskelige grundfortællinger at kende.
    Danskundervisning, hvor evnen til at forstå talt og skrevet sprog (lytte, læse og forstå), udtrykke sig mundtligt og skriftligt (få andre til at lytte og forstå) er i fokus.
    Matematikundervisning, hvor evnen til at se sammenhænge mellem abstrakte begreber (tal, matematiske tegn, regnefærdigheder) og virkeligheden styrkes.
    Natur/teknik, hvor man får lejlighed til at undre sig over naturens forunderlige mekanismer og regler.
    Kreative/praktiske fag hvor eleven får mulighed for at udtrykke sig på andre måder end gennem tale og skrift samt lære håndværksmæssige færdigheder indenfor billedkunst, håndarbejde, sløjd og madlavning.
    Idrætstimer med leg og bevægelse, hvor elevernes også får mulighed for at styrke motorik, koordinationsevne og kropsbevidsthed.
    Musikundervisning med sang, rytme og sammenspil.
    MELLEMGRUPPEN: 3.4.5. klasse:

    Perioden hvor redskaber (læsning, skrivning, computerbetjening, matematiske grundbegreber m.v.) og arbejdsmetoder (individuelt arbejde, gruppearbejde, projektarbejde, fremlæggelser m.v.) skal trænes og automatiseres.

    Indholdet i undervisningen bliver mere udadvendt - "verden skal gøres større".

    Fag, som er tildelt et lavt timetal f. eks. 1 time pr. uge må gerne ligge i perioder, således at sammenhæng og helhed tilgodeses i den praktiske organisering af hverdagen.

    Historie, kristendom, biologi, geografi og natur og teknik lægges i en sammenhængende periode med f.eks. 3 timer pr. uge i perioder på 8-10 uger. Det giver mulighed for sammenhæng og fordybelse.

    Dette vil tilgodese helhed og sammenhæng.

    Fælles for mini - 5. klasse.

    Fælles teaterprojekt hvert år.

    Fælles lejrskole i Danmark hvert år med temaer indenfor natur/kultur.

    6.7.8.9. klasse:

    Den fagligt målrettede periode.

    I perioden startes nye fag som tysk og fysik. Fagene geografi og biologi får nye vinkler, som retter hen mod kravene til afgangsprøven efter 9. klasse.

    Derudover introduceres et nyt fag - "Viden om Verden".

    Faget dækker historie, kulturgeografi, religion, samfundsfag.

    Det kan være at man arbejder med et område i verden, som belyses ud fra de 4 vinkler.
    Det kan ligeledes være en tidsperiode i historien, som belyses ud fra de 4 vinkler.
    Faget egner sig godt til klasseprojekter, hvor klassen bruger den fælles projektarbejdsform til at belyse et område eller en tidsperiode fra mange vinkler.

    Det vil tilgodese overskriften HELHED OG SAMMENHÆNG.

    Oplevelser og møde med andre udenfor klassen (f.eks. samarbejde med andre skoler, fortsættelse af de kontakter, som er etableret i mellemgruppen) skal have stor prioritet.

    Der arrangeres lejrskole til udlandet hvert år med temaer indenfor natur/kultur.

    Samarbejde med andre skoler, praktik, lejrskole, ekskursioner i forbindelse med emner m.v.

    Af hensyn til timetalsbegrænsningen gøres fag fra den kreative/praktiske gruppe til valgfag, så der er mulighed for at vælge/fravælge de tilbudte fag.

    I løbet af 8. og 9. klasse laves en personlig projektopgave, hvor eleven, alene eller i samarbejde med andre, vælger emne og udtryksform efter egne interesser og personlige styrkeområder.

    Opgaven vurderes ud fra gældende kriterier til 9.kl. - udtalelse og karakterer kommer med i skolebeviset.

    Når eleven forlader skolen efter 9. klasse får eleven en begrundet udtalelse fra skolen, som omhandler såvel faglige færdigheder som de personlige egenskaber, eleven har demonstreret gennem sin skolegang på Oure Friskole.

    Vi ser de menneskelige egenskaber som samarbejdsevne, ansvarlighed, evne til initiativ m.v. som ligeså værdifulde som boglige færdigheder.

  • Lokale busruter til dækning af skolebusdriften til Oure Friskole.

    Rute 221: Gudme - Oure - Albjerg - Brudager - Gudbjerg - Gudme (Detaljeret rutekort)

    Rute 223: Lundeborg - Hesselager - Gudme - Oure (Detaljeret rutekort)

    Rute 226: Vejstrup - Lundeborg - Oure - Øster Åby - Skårup (Detaljeret rutekort)

    For at få buskort skal man hente ansøgningsskema på skolens kontor, hvor man også kan høre nærmere om betingelserne.

  • Oure Friskole er en Grundtvig-Koldsk friskole - oprettet i 1884. En levende skole med tradition og fornyelse. Skolen ønsker klasser på omkring 18 - 20 elever og skolen har ved skolestart indskrevet 101 elever

    Skolens vedtægter indeholder en bestemmelse om, at skolen må have et gennemsnit på 20 elever pr klasse, da der lægges stor vægt på fællesskabet og det nære forhold mellem skole og hjem.

  • Skolen grundlag er nedskrevet i vedtægter, som er vedtaget af generalforsamlingen, og som kun kan ændres af generalforsamlingen. Forældrekredsen vælger på en årlig generalforsamling (i april måned) en bestyrelse på 5 medlemmer, som i samarbejde med skolelederen er ansvarlige for skolens drift.Bestyrelsen har det økonomiske ansvar, og skolelederen har det pædagogiske ansvar. Man kan støtte skolen ved at melde sig ind i skolekredsen. Alle kan blive medlem af skolekredsen. Ring til skolen på tlf. 6228 1289 eller send en email til mail@ourefriskole.dk. Et medlemsskab koster 100 kr om året, og som skolekredsmedlem modtager man månedsbrevet og kan deltage i skolens generalforsamling. Man bliver ligeledes medlem af Dansk Friskoleforening.Skolen grundlag er nedskrevet i vedtægter, som er vedtaget af generalforsamlingen, og som kun kan ændres af generalforsamlingen.

  • Skolen skal leve op til det faglige niveau som der almindeligvis kræves af Folkeskolen ifølge friskoleloven. Vi har derfor valgt at følge Ministeriet for Børn og Undervisnings "Klare mål". Klik på linket for at læse mere om de faglige krav på forskellige klassetrin og i de forskellige fag. Eller klik på linket "Fagmål" under Diverse dokumenter i venstre side.

  • Ved indmeldelse vil normal procedure være at I ved jeres henvendelse vil blive kontaktet af skolens leder. Hvis der er plads i pågældende klasse I ønsker jeres barn indmeldt i, vil vi få aftalt et møde, hvor I får en rundvisning og derefter en snak om muligheden for at starte på skolen. Hvis det er muligt vil klasselæreren være til stede. Herefter aftales det at starte op i en prøveperiode, der typisk vil være på ca 14 dage, hvorefter der tages endelig beslutning. Prøveperioden er gratis og det er i den periode at begge parter skal vurdere om det er det rigtige skolevalg for jeres barn.

    Det er vigtigt at I som nye forældre gør jer klart at Oure Friskole helst skal være et aktivt tilvalg, da vi har erfaring med, at I som forældre får størst succes med jeres barns skolegang ved at i lader jer involvere i skolen.

    Hvis I vælger at melde jeres barn ind på Oure Friskole betragter vi jeres indmeldelse som en tilkendegivelse af, at I er enige i skolens grundlæggende værdier og holdninger, og, at I er villige til at deltage i fællesskabet omkring skolen.

    Vi ser det som en selvfølge, at I engagerer jer i jeres børns skole og vi ser det som naturligt, at I deltager på alle tre trin på Fællesskabsstigen:
    1. MIT BARN
    2. MIN KLASSE
    3. MIN SKOLE

    Selvfølgelig deltager I ved forældremøder, skole-hjemsamtaler, når børnene optræder osv. Lige så selvfølgeligt er det for os, at I deltager i skolens større fællesskaber.

    At I bidrager til at gøre klassen til et godt sted at være barn, forældre og lærer.
    Det kan fx være at tage initiativ til og bakke op om sociale arrangementer i klassen, holde fælles børnefødselsdage, bidrage konstruktiv til at løse de konflikter, der uværgerligt opstår blandt børnene osv.

    Det sidste trin på fællesskabsstigen bidrager I til ved at deltage i arbejdslørdage, hjælpe ved byggeprojekter, undervise på personalets pædagogiske dage, deltage i div. aftenarrangementer, sommerfester, juleafslutning, generalforsamlinger osv. - og eventuelt stille op til bestyrelsen og yde en indsats der.

    Hvad vil det sige at være friskoleforælder? Det er et spørgsmål der kan have rigtigt mange svar - men hos os er de svar vi får hos forældrene oftest i retningen af: "Fællesskab, engagement, aktiv deltagelse i mit barns skole, indflydelse og medansvar".

    Det at vælge et alternativ til folkeskolen for dit barn er første skridt på vejen - ikke bare til at være en større del af dit barns skole, men også at være en del af en meget aktiv forældrekreds der har direkte indflydelse på skolens virke, og at være en del af et fællesskab der hæver friskolen til at være mere end "blot" en skole.

    At blive friskoleforælder drejer sig om at blive en del af en kultur der hvert eneste år udvikler sig. Nye forældre kommer til, andre forlader skolen når deres børn skal videre i uddannelsesforløbet - og på samme måde forandres kulturen af de kræfter der hvert år yder en indsats for at gøre deres barns skole en tand bedre, hvad enten det er ved deltagelse i arbejdslørdage, hjælp ved ture ud af huset, håndsrækning ved fællesarrangementer, deltagelse i bestyrelsesabejde eller andet.

    At være friskoleforælder er der ikke noget idealbillede på - det er dig selv der med til forme kulturen omkring dette.

  • Det æstetiske undervisningsmiljø

    Oure Friskole er en gammel skole, hvor det er vigtigt for alle, at der er et hjemligt præg.

    Lokaler og områder er indrettet, så de er hensigtsmæssige til såvel undervisning som frikvarter.

    Dekorationer på vægge og opslagstavler er primært elevernes arbejder. Maling af lokaler, syning af gardiner m.m. er forældrearbejde. Det har høj prioritet, at alle - forældre som elever - føler ansvar og ejerskab til skolen.

    Det psykiske undervisningsmiljø

    Skolens psykiske undervisningsmiljø er positivt præget af elevtallet der er stigende og hvor vi ser det som en styrke at en klasse er på omkring 20 elever. Dagligdagen er præget af stor åbenhed mellem elever og elever og elever og lærere.

    Alle elever kender hinanden gennem fælles projekter i undervisningen, hvor der flere gange årligt arbejdes med aldersintegreret undervisning.

    Nogle af klasserne er samlæst af flere årgange, bl.a. med det formål, at den enkelte elev får et socialt netværk ud over sin egen årgang.

    Det er almindeligt, at elever knytter kontakter til hinanden gennem fælles interesser på tværs af klassetrin.

    Skolen har udarbejdet en moppeplan, men da eleverne har tæt kontakt til lærergruppen – også i frikvartererne – tages næsten alle konflikter og tiltag til mobning i opløbet.

    Det er almindeligt, at elever henvender sig til lærergruppen, hvis de føler sig utrygge af den ene eller anden årsag.

    Forældre er opfordret til at henvende sig til klasselæreren, hvis de føler, at deres barn er utrygt i skolehverdagen.

    I Skolen laver lejlighedsvis en spørgeskemaundersøgelse omkring elevernes psykiske undervisningsmiljø, hvor familierne får lejlighed til – anonymt – at svare på spørgsmål om elevernes trivsel i forhold til andre elever, lærere og undervisningssituationer generelt.

    Efter undersøgelserne tager skolen stilling til, om der er områder indenfor det psykiske undervisningsmiljø, der bør arbejdes særligt med.

  • Skolen bygger på det Grundtvig/Koldske skolesyn.

    Skolen henvender sig til hjem, der mener at skolen bør være andet og mere end det sted, hvor man lærer at læse, regne og skrive.

    Bag friskolens arbejde ligger dyb respekt for det enkelte menneskes værd og frihed. Denne respekt for børnenes frihed og særegenhed indenfor fællesskabets rammer, sammen med skolens begrænsede elevtal og beskyttede miljø skaber rammerne for Oure Friskole.

    Når man melder sit barn ind i skolen bliver man en del af et forpligtende fællesskab. Dette fællesskab mellem forældre, lærere og leder danner ramme for børnenes undervisning og udvikling.

    En afgørende betingelse for at fællesskabet kan virkeliggøres er, at forældrene og medarbejdere er villige til at engagere sig i skolens liv. Det er vigtigt at børnene ved, at deres forældre har sagt JA til skolen. Det nære og tillidsfulde samarbejde mellem skole og hjem er det fundament, som hele skolearbejdet hviler på.

    Det vi vil er en børneskole, som udvikler børnenes evner i en bred forstand (de boglige, de kropslige og de musiske), som gennem den frie, mundtlige fortælling nærer deres fantasi og forestillingsevne, som gennem eventyr, sagn, myter, bibelhistorie, historie, litteratur, og poesi udvikler en vis historisk bevidsthed, menneskelig ansvarlighed og anstændighed, respekt for sig selv og andre.

    Det vi vil er en skole, som afspejler livets mangfoldighed, giver nysgerrighed, bruger tid til samtale og forklaring og forsøger at skabe sammenhæng mellem vidensområder snarere end isolerede færdigheder og formelle rutiner.

    Det vi vil er en skole, hvor det drejer sig mere om at blive glad for at læse - end det at lære det i en vældig fart.

    Det drejer sig mere om at kende til talstørrelser og deres sammenhæng med virkeligheden - end at kunne tabellerne udenad.

    Det drejer sig om, at finde glæde ved at udtrykke sig skriftligt - for at udvikle evnen til at gøre det.

    Det drejer sig lige så meget om fantasi og oplevelse, guder og helte, godt og ondt, som om tekster og årstal.

    Det er skolens mål at give vores elever en faglig og en menneskelig ballast så de er bedst muligt rustet til at deltage aktivt i de udfordringer, som de møder fremover.

  • Vores økonomi er baseret på to indtægskilder. Statstilskuddet der gives pr. barn, der er indksrevet på skolen pr. 5. september og som giver det der svarer til 71% af gennemsnintsprisen for en Folkeskoleelev, baseret på tal der er to år gamle.

    Den anden indtægskilde, og det er et lovkrav at den skal være til stede, er forældrebetalingen.

    Som de fleste andre skoler i Danmark, så skal man være naturligt opmærksom på forbruget, og som udgangspunkt skal der minimum være 15 elever til at udløse et årsværk (fuldtidsaansat lærer). Skal vi have det lidt sjovere - rent økonomisk - skal der naturligvis være flere elever pr. årsværk - dette arbejder vi hele tiden på.

    Det er dermed op til skolens ledelse, i samarbejde med bestyrelsen, at prioritere, hvordan vi skal bruge pengene.

    Som andre steder så fylder især lønudgifterne og driftsomkostninger på bygninger rigtig meget i økonomien. Desuden er vi ikke momsfritaget, som folkeskolen er, så vi skal være ekstra opmærksomme når vi skal ud at bruge penge.